45-årig mand slynget ud af bil og dræbt

Skrevet af Ann Katrine Warren

03/08/2013

Dagens topnyheder

Klokken 15.11 lørdag fik Midt- og Vestjyllands Politi en anmeldelse om, at der lå en bil på taget på en mark ved Grurupvej i Bedsted i Thy. Ved siden af bilen lå en livløs mand, og da politi og redning nåede frem blev manden erklæret død. Det skriver Ritzau.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Politiet formoder, at den 45-årige mand fra Thisted-egnen blev slynget ud af bilen, da han af ukendte årsager kørte af vejen, og bilen rullede rundt.

Ulykken skete på en lige strækning, og tekniske undersøgelser skal nu forsøge at afklare, hvordan soloulykken skete.