49-årig fængslet for knivstik i Esbjerg

Skrevet af admin

17/12/2014

Mest læste i dag

En 49-årig mand fra Esbjerg er onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger i et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg for grov knivvold, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den 49-årige er sigtet for under tumult i en lejlighed på Gl. Vardevej i Esbjerg at have stukket en 29-årig mand flere gange med kniv tirsdag aften.

- Manden erkendte i retten, at han flere gange stak en bekendt med en kniv, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Han blev anholdt, da han var på vej væk fra lejligheden.

Offeret er ifølge lægerne i stabil tilstand.

Alarmcentralen fik anmeldelsen om knivstikkeriet tirsdag klokken 18.37.

/ritzau/