53-årig fra Brønderslev dømt for børneporno for tredje gang

Skrevet af Ann Katrine Warren

15/01/2013

Dagens topnyheder

En 53-årige mand fra Brøndslev-området erkendte i retten at der var børneporno på hans computer. Det kostede ham i dag en ubetinget dom på 60 dages fængsel. Det skriver Nordjyske.

Politiet ransagede i marts sidste år mandens computer og fandt mindst 163 filer med børnepornografisk indhold. Syv fotos og to videoklip var i den grove kategori, der omfatter grove seksuelle overgreb på mindreårige.

Det var tredje gang, at den 53-årige blev dømt for børneporno. Han modtog dommen.