54-årig mand død efter brand i Bagsværd

Skrevet af admin

26/04/2014

Dagens topnyheder

En 54-årig mand er natten til lørdag omkommet i forbindelse med en brand i en lejlighed på Værebrovej i Bagsværd.

- En midaldrende herre har desværre livet, fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Brian Toftemann.

Politiet har indtil videre ikke mistanke om, at der er foregået noget kriminelt.

- Der er noget, der tyder på, at der er røget cigaretter eller andet tobak, som har sat ild til noget i mandens lejlighed. Men det kan vores undersøgelser først endeligt bekræfte lørdag, siger vagtchefen.

Manden var alene i lejligheden, der er kraftigt sodskadet.

LÆS OGSÅ: En person er omkommet i brand på Amager

Ingen andre kom til skade under branden, men 15 til 20 beboere blev evakueret fra etageejendommen og tjekket for røgforgiftning, oplyser politiet.

Beboerne er tilbage i deres lejligheder igen, og de pårørende til den 54-årige mand er ved at blive underrettet, oplyser politiet.

Branden blev anmeldt 03.16.

/ritzau/