En 56-årig mand omkom i en brand i en lejlighed for Finderupsvej i Skjern. Branden blev opdaget onsdag klokken 17.56, og selv om en politipatrulje var fremme få minutter senere, stod mandens liv ikke til at redde. Det skriver tvmidtvest.dk.
Manden lå i lejlighedens entre og blev erklæret død af en tilkaldt læge.
Lokalpolitiet i Ringkøbing har en formodning om, at rygning kan have startet branden. Men årsagen skal undersøges nærmere.