59-årig Simpsons-skaber død

admin

9 år siden

|

10/03/2015
Sam Simon, der er medskaber af USA'S længste sitcom, kultserien "The Simpsons," er død 59 år gammel efter længere tids kamp mod tyktarmskræft.Det oplyser Simons agent, skriver nyhedsbureauet Reuters. Simon blev i slutningen af 2012 diagnosticeret med cancer i terminalstadiet, og tyktarmskræften spredte sig yderligere til leveren, nyrer og andre organer. Simon blev givet tre til seks måneder at leve i, men kemoterapi slog den dødelige kræft tilbage et stykke tid, indtil han måtte give op søndag den 8. marts.Matt Groening, der sammen med Simon og James L. Brooks, udviklede den gakkede, gule familie fra det dysfunktionelle Springfield-univers, sørger over tabet af sin kollega.- Vi vil savne Sams fænomenale talenter, skarpe intelligens og snu sans for humor, siger Groening i en erklæring.Ligeledes udtrykker en anden af seriens executive producere, Al Jean, sin store sorg over dødsfaldet.- Personligt skylder jeg ham mere, end der kan tilbagebetales, men jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe alle dyr, jeg kan, i hans minde, lyder det fra Jean i kondolencen.Simon havde længe kendt til sin skæbne, og derfor havde han doneret sin enorme formue til dyrene, hvis rettigheder han som veganer brændte for. - Jeg har et ønske om at hjælpe dyr. Sandheden er, at jeg har flere penge, end jeg er interesseret i at bruge. Der er taget hånd om alle i min familie, og det er jeg glad for, har Simon tidligere fortalt.Simon vandt ni Emmy-priser for sit arbejde som forfatter og executive producer på "The Simpsons." Han har været gift to gange. Han har en universitetsgrad i psykologi og har desuden arbejdet som satiretegner inden sit store gennembrud med "The Simpsons," der den 17. december i år har 26-års jubilæum.Newspaq

Dagens topnyheder

Sam Simon, der er medskaber af USA'S længste sitcom, kultserien "The Simpsons," er død 59 år gammel efter længere tids kamp mod tyktarmskræft.

Det oplyser Simons agent, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Simon blev i slutningen af 2012 diagnosticeret med cancer i terminalstadiet, og tyktarmskræften spredte sig yderligere til leveren, nyrer og andre organer. Simon blev givet tre til seks måneder at leve i, men kemoterapi slog den dødelige kræft tilbage et stykke tid, indtil han måtte give op søndag den 8. marts.

Matt Groening, der sammen med Simon og James L. Brooks, udviklede den gakkede, gule familie fra det dysfunktionelle Springfield-univers, sørger over tabet af sin kollega.

- Vi vil savne Sams fænomenale talenter, skarpe intelligens og snu sans for humor, siger Groening i en erklæring.

Ligeledes udtrykker en anden af seriens executive producere, Al Jean, sin store sorg over dødsfaldet.

- Personligt skylder jeg ham mere, end der kan tilbagebetales, men jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe alle dyr, jeg kan, i hans minde, lyder det fra Jean i kondolencen.

Simon havde længe kendt til sin skæbne, og derfor havde han doneret sin enorme formue til dyrene, hvis rettigheder han som veganer brændte for.

- Jeg har et ønske om at hjælpe dyr. Sandheden er, at jeg har flere penge, end jeg er interesseret i at bruge. Der er taget hånd om alle i min familie, og det er jeg glad for, har Simon tidligere fortalt.

Simon vandt ni Emmy-priser for sit arbejde som forfatter og executive producer på "The Simpsons." Han har været gift to gange. Han har en universitetsgrad i psykologi og har desuden arbejdet som satiretegner inden sit store gennembrud med "The Simpsons," der den 17. december i år har 26-års jubilæum.

Newspaq