60-årig blev slået og sparket under musikfestival

Skrevet af admin

30/05/2014

Dagens topnyheder

En 60-årig mand er indlagt på Aabenraa Sygehus, efter at han torsdag aften blev sparket og slået flere gange på en p-plads i Hoptrup syd for Haderslev under en musikfestival.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, der fik besked om overfaldet klokken 22.35.

- En 60-årig mand er blevet slået flere gange med knytnæve og sparket. Han er indlagt på sygehuset med flere brækkede ribben, fortæller vagtchef Søren Strægaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet har anholdt en 41-årig mand, men har ikke haft mulighed for at snakke med den 60-årige endnu.

Derfor er det også for tidligt at sige noget om motiv, og om de to personer kender hinanden i forvejen, oplyser vagtchefen.

/ritzau/