60-årig mand omkommet i brand i Vallensbæk

En brand i en lejlighed på femte sal i Vallensbæk Strand har natten til tirsdag kostet en 60-årig mand livet.

Ingen andre personer kom til skade ved branden, og det har ikke været nødvendigt at evakuere andre beboere i etageejendommen.

Det siger Jeff Nielsen, vagtchef ved Københavns Vestegnens Politi. Branden blev anmeldt klokken 00.46.

- Da vi kommer op i opgangen, er der kraftig røgudvikling, men ingen synlige flammer. Vi finder en livløs mand i lejligheden og får ham ud, siger vagtchefen.

Kort tid efter bliver manden erklæret død. Han var alene i lejligheden, da branden brød ud.

Politiet kender endnu ikke årsagen til branden, men intet tyder på en kriminel handling.

Da politiet ankom til lejligheden på adressen Gammelgårds Alle 27 var flere af ejendommens øvrige beboere gået ud i opgangen.

Efter en grundig udluftning er beboerne vendt tilbage til deres lejligheder, og ingen har haft behov for at blive genhuset, fortæller vagtchefen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip