7 klamme ting vi i al hemmelighed gør derhjemme

Skrevet af Sol Stoffregen

04/07/2016

Dagens topnyheder

Vi er lynhurtige til at pege fingre af andre, når de gør noget upassende efter vores egne standarder.

Ad, han vasker ikke fingre efter toiletbesøg, eller hun ligger i sengen med sine udendørssko på, eller de bruger den samme kniv i smørret som i leverpostejen, kunne anklagerne lyde.  

Men hvis vi os selv efter i sømmene, er vi formentlig ikke meget bedre - måske bare på nogle andre områder.

Læs også: Dette sker med din krop, hvis du stopper med at have sex

Du har sikkert en eller flere halvulækre vaner, som du gør trives med, men når du får gæster, har du travlt med at slette dine klamme spor.

Det amerikanske husmodersite Goodhousekeeping har samlet stribevis af klamheder, som folk gør derhjemme i smug.

1. Oldgammel køkkensvamp eller opvaskebørste. Hvornår har du sidst skiftet din køkkensvamp eller opvaskebørste? Utrolig nok bliver disse to ting også beskidt af at blive brugt til at rengøre dine snavsede ting, også selvom du bruger godt med opvaskesæbe.

Læs ogsåDette sted på badeværelset glemmer du at gøre ren, selvom du virkelig burde

2. Spiser nutella med fingrene. Nutella gør noget ved folk. Får du også pludselig lyst til lige at stikke en finger eller to i nutella-glasset for lige at stille den værste lækkerappetit? Denne lidt ulækre metode er smart nok, fordi den ingen spor efterlader såsom en schokoladeplettet kniv eller ske.

3. Lader skraldeposer stå. Åhh, der er så langt hen til skraldecontaineren, jeg stiller lige den fyldte pose på gulvet ved siden af eller foran hoveddøren, tænker mange. Men det ender som regel med at der står flere poser, fordi man lige glemmer at tage dem ud. Og inden længe begynder de at lugte.

4. Sætter hår på væggen i badet. Hvad gør langhårede kvinder med de mange hår, der falder af i badet? De efterlader en halv paryk på væggen i badet, for selvom man har intentioner om at fjerne dem med det samme, så sker det sjældent. Og det er knap så charmerende, når kæresten eller manden skal i bad bagefter omringet af hår og atter hår.

Læs også: Når du har læst dette, smider du aldrig dine avokadosten ud igen

5. Tørrer bestikket af i et snuptag. Bum bum, der mangler lige to gafler til aftenmaden, fordi opvasken har hobet sig op. Hvad gør man? Man tager et stykke køkkenrulle eller et viskestykke og tørrer to beskidt gafler af. Wupti, så er man klar til at spise.

6. Lader rester stå i køleskabet i ugevis. Det virkede som en rigtig god ide at stille resterne fra aftensmaden i køleskabet, for så er der nem mad dagen efter, men så glemmer man det eller har lyst til noget helt andet. Og pludselig er dagene og ugerne gået, uden maden er blevet spist.

7. Tisser i badet. Det er så fristende, men det er måske knap så lækkert for den næste, der skal i bad. Så langt er der heller ikke fra badet til toilettet.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: