74-årig trafikdræbt mand var på vej hjem fra begravelse

Elo Christoffersen

|

05/11/2012

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sydøstjyllands Politi har her til morgen frigivet navnet på den 74-årige mand, der lørdag blev dræbt i en trafikulykke i krydset Billundvej/Ringivevej, sydvest for Give. Den dræbte er Hans Marinus Pedersen fra Give.

Manden var ifølge Vejle Amts Folkeblad på vej hjem fra en begravelse i Ringive Kirke til en mindehøjtidelighed.

Den 74-årige mand kørte ud på Billundvej fra Ringivevej, formentlig uden at overholde sin ubetingede vigepligt. Derfor bliver han ramt i siden af en anden bil.

I bilen var foruden den 74-årige også hans kone på 70 år og en mand på 75 år, der begge måtte indlægges efter ulykken. De er dog uden for livsfare. Den anden bil blev ført af en 40-årig mand, der havde en 31-årig kvinde med som passager på forsædet.

En bilinspektør er i øjeblikket ved at undersøge, hvordan ulykken kunne ske.