75 fyres fra møbelfabrikken Tvilum ved Silkeborg

Ann Katrine Warren

|

21/11/2012

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I den nærmeste fremtid får 75 ansatte på møbelfabrikken Tvilum ved Silkeborg en fyreseddel. Fabrikken med omkring 1000 ansatte skærer ned på grund af uventet stor ordrenedgang. Det skriver P4 Østjylland.

Fællestillidsmand på Tvilum, Frank Andersen, ser ikke optimistisk på de fyredes fremtidige jobmuligheder.

- Der er ikke noget, at se frem til. Der er ingen jobs at få i dette omåde. Alle skærer ned og lukker, siger han til P4 Østjylland.

Ledelsen og medarbejderne forhandler i øjeblikket om det præcise antal afskedigelser.