90-årig dement mand kravlede ud på tag og lurede ind af vinduer

Skrevet af Jesper Larsen

06/07/2015

Mest læste i dag

En 90-årig dement mand kom uforvarende til at udføre et højrisikabelt stunt, da han af uvisse årsager kravlede ud på taget af sit plejehjem i nat, hvorefter han kiggede ind af naboens vindue, skriver Tv midtvest.

Naboen fik naturligvis et chok, da den 90-årige omkring kl. 04 i nat stirrede ind af vedkommendes vindue, hvorefter politi og brandvæsen blev kaldt til plejehjemmet Brandlundparken i Brande, så de kunne hjælpe den 90-årige ned igen. 

- Det var godt han var så adræt, for der var fire meter ned fra taget, så det kunne være gået helt galt, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Anders Olesen, ifølge Tv-midtvest. 

Den 90-årige kunne ikke forklare, hvorfor han pludselig skulle ud og balancere på taget, og han blev efterfølgende puttet i seng igen. 

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: