93-årig kvinde er død: Flugtbilist efterlyses

Den 93-årige kvinde, som søndag blev ramt af en bil, da hun ville krydse en vej i Brabrand i det vestlige Aarhus, er natten til mandag død. Det oplyser Østjyllands Politi tidligt mandag morgen.

Politiet efterlyser fortsat vidner, der overværede uheldet. Føreren af bilen er endnu ikke fundet, og det samme gælder køretøjet, der af politiet beskrives som en blålig Mazda 323 sedanmodel fra sidst i 90'erne.

Trafikulykken skete klokken 13.20 på Sigridsvej, hvor den krydser Jettesvej. Her blev den ældre kvinde påkørt og alvorligt kvæstet, da hun til fods ville krydse Sigridsvej.

Bilen fortsatte væk fra uheldsstedet i retning mod indkøbscentret City Vest.

- Hun bliver påkørt af den her bil, som kortvarig stopper op efter påkørslen og så fortsætter uden at give sig til kende, fortalte vagtchef ved Østjyllands Politi Bo Christensen søndag.

- Det eneste, vi ved, er, at bilen må have nogle skader på højre side, sagde han.

Kvinden, der kommer fra lokalområdet, døde af sine kvæstelser klokken 01 natten til mandag på Aarhus Universitetshospital. Hendes pårørende er underrettet.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip