Forside Nyheder AaB møder forstærket til revanchekamp mod Hobro

AaB møder forstærket til revanchekamp mod Hobro

AaB møder forstærket til revanchekamp mod Hobro

Lige nu læser andre

Der er ikke blot tale om et lokalopgør, når AaB fredag aften tager imod Hobro i Alka Superligaen.

Kampen er også vigtig for stillingen, hvor begge nordjyske klubber kæmper med om at vinde bronzemedaljerne.

I det kapløb er Hobro overraskende bedst stillet med 38 point på femtepladsen, mens AaB har 35 som nummer syv.

Også indbyrdes har Hobro været bedst efter først 1-1 i Aalborg og derefter hjemmesejr på 1-0 i marts.

Læs også

Men AaB kommer til revanchekampen med en god oplevelse frisk i erindringen efter sejren på 3-0 ude over Sønderjyske i sidste weekend.

I forhold til den kamp bliver Kent Nielsens trup forstærket med Kasper Risgård, Frederik Børsting og Kenneth Emil Petersen.

– For vores eget vedkommende er der ingen tvivl om, at vi vil gøre alt for at følge op på den fine præstation i Sønderjyske. Det var en helstøbt kamp for os i samtlige 90 minutter, og det skal der ikke være tvivl om, at vi gerne vil gøre igen, siger Kent Nielsen.

AaB-træneren har dog stor respekt for Hobro.

– De to første indbyrdes opgør har været meget tætte, og det, forventer vi også klart, bliver tilfældet igen.

– Der er for os ingen tvivl om, at vi skal være meget påpasselige i forhold til deres omstillinger og standardsituationer, ligesom de har nogle individualister i Mads Hvilsom, Martin Thomsen og Quincy Antipas, som kan noget ekstraordinært rent offensivt.

Fredagens kamp begynder klokken 18.30.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK