AaB vil bryde SønderjyskE-statistik

Elo Christoffersen

|

20/10/2012

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

AaB’s superligamandskab vil i dag bryde statistikken mod SønderjyskE. Ikke siden 2009 har AaB vundet over SønderjyskE på Nordjyske Arena.

AaB vandt den seneste indbyrdes duel mod SønderjyskE med 4-0 på Haderslev Fodboldstadion. Men klubben har faktisk tabt sine tre seneste Superliga-hjemmekampe mod SønderjyskE.

- Vi forventer en særdeles tæt kamp, konstaterer AaB’s cheftræner Kent Nielsen forud for lørdagens affære og fortsætter:

- Siden sejren i Brøndby har vi benyttet den første uge til hård fysisk træning, mens der i denne uge har været rettet fokus mod SønderjyskE, som råder over mange fine boldspillere med især omstillinger som deres helt store styrke. Ligesom i vores første indbyrdes kamp i Haderslev skal vi naturligvis forsøge at lukke ned for dette, ligesom vi selv skal finde den rette balance mellem tålmodighed og angrebshidsighed med masser af bevægelse. Vi er optimistiske og tror også, at vi med en stærk præstation kan hente et positivt resultat, slutter Kent Nielsen.

På skadeslisten har AaB Kasper Bøgelund.