Åh nej: Simpsons-skaber dræber figur

Skrevet af Lotte Sørensen

02/10/2013

Dagens topnyheder

Det afslører producer af serien, Al Jean, i et interview med Canada Sun Times.

Han vil dog ikke ud med, hvem der dør.

- Jeg giver jer den ledetråd, at skuespilleren har vundet en Emmy for den karakter, vil han dog afsløre.

Det gør det dog ikke nemmere at regne ud, da stort set alle seriens faste skuespillere har vundet Emmys for deres arbejde på serien, og de fleste af dem lægger også stemme til mere end en figur.

Læs også: Døende Simpsons-skaber giver sin formue væk

Sidst en figur døde i Simpsons var for 14 år siden, hvor Maude Flanders, hustru til den irriterende og dybt religiøse nabo, Ned Flanders, blev dræbt af en t-shirtkanon.

Ifølge BT kan den person, der bliver dræbt i den nye sæson, være Homer, Bart, Marge, Lisa, rabbiner Krustofski, Edna Krabapel, Apu, Sideshow Bob eller prinsesse Penelope. Bookmakere giver dog også gode odds for bedstefar Simpson og klovnen Krusty.

Læs også: Marge Simpson’s ”mor” er død

Producer Al Jean har også løftet sløret for nogle af de andre ting, der kommer til at ske i den kommende sæson, der er den 25. i rækken. Blandt andet sidder Homer fast i en elevator med en gravid kvinde, som han hjælper med at føde. Barnet får navner Homer Jr.

I sidste afsnit mødes Simpsons-figurerne med karaktererne fra tegneserien Futurama, der også er skabt af Matt Groening.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med