Årets tilbud: McDonalds-ansat solgte heroin i happy meals

Michael Lauritsen

|

30/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kan godt være, at en happy meal ikke umiddelbart er et måltid for voksne. Men det sørgede en medarbejder på en McDonalds-restaurant i Pittsburgh i staten Pennsylvania for at lave om på.

Ifølge Associated Press blev den 26-årige Shania Dennis onsdag anholdt for narkosalg ved restaurantens drive-thru-vindue.

Salget foregik ved, at kunderne skulle sige kodeordet 'jeg vil gerne bestille et stykke legetøj'. Det oplyser Mike Manko, der er talsmand ved anklagemyndigheden.

SE OGSÅ: Det ville McDonalds ønske, du ikke vidste

Herefter betalte kunderne kontant og fik udleveret en boks med stoffer i.

Politiet oplyser, at der blev fundet en happy meal-æske med ti poser heroin i. Yderlige 50 poser blev fundet hos den anholdte.

Anholdelsen skete på baggrund af et tip fra politiet. En undercover-agent tog Shania Dennis på fersk gerning.

Den 26-årige nægter sig skyldig.