Advarsel: Ikea-lampe dræber baby - solgt i 23 millioner eksemplarer

Skrevet af Sol Stoffregen

13/12/2013

Dagens topnyheder

Alle Ikea-kunder opfordres til at gennemgå børneværelset og sikkerhedstjekke børnelamper fra den svenske møbelgigant, efter en baby blev kvalt i en lampeledning.

Det drejer sig om otte forskellige kulørte lamper i børneserien "Smila". Siden den første lampe i serien kom i butikkerne i 1999, er de blevet solgt i 23,3 millioner eksemplarer. Det skriver Jyllands-Posten. 

"Ikea beder alle kunder, der har en vægmonteret SMILA-lampe om straks at kontrollere, at lampen og dens ledning er placeret uden for børns rækkevidde, og at begge dele er sikkert fastgjort til væggen. Løse ledninger på lamper kan udgøre en risiko for kvælning for babyer og mindre børn," lyder det i advarslen fra Ikea på deres hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Ikea tilbagekalder farlige børnesenge

I oktober i år blev en 16 måneder gammel baby kvalt efter nærkontakt med en lampeledning, der kom rundt om halsen. Ulykken skete, da barnet lå i sin tremmeseng og fik fat i lampens ledning, der hang på vægen ved sengen.

En anden baby var tæt på at miste livet ved et lignende uheld.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Selvom dødsfaldet skete for små to måneder siden, er det først nu, Ikea vælger at advare mod lamperne i hele verdenen.   

Møbelgiganten opfordrer alle kunder med en lampe fra serien til at kontakte det nærmeste varehus for at få et gratis sikkerhedssæt med advarselsskilt, sikkerhedsanvisning og selvklæbende materiale til at fastgøre lampens ledning til væggen.

SE DE 8 FARLIGE LAMPER NEDENFOR: