En opgørelse fra Finansministeriet viser, at det ikke kan betale sig for 17.700 danskere at tage et arbejde, da den økonomiske gevinst er for lille, og ifølge beregningerne blot er angivet som "mindre end nul".
Men den køber man ikke hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Man kan altid diskutere, om gevinsten ved at arbejde er for lav, og om kontanthjælpen er for høj, men man skal ikke gennemføre politik baseret på et hypotetisk øjebliksbillede.
- Danskerne vil gerne arbejde og arbejder, når der er job, siger direktør Lars Andersen i en skriftlig kommentar.
Ifølge Finansministeriet er tallet et mindre fald i forhold til 2013, hvor tallet var 18.100 danskere. Men Lars Andersen kritiserer opgørelsen for ikke at medregne værdien af lønstigninger, jo længere man er ansat.
- Den tager ikke højde for, at det ofte er en investering i at få en fod ind på arbejdsmarkedet, sikre en fast tilknytning og øge sin mulighed for kompetence- og lønløft.
- Finansministeriet viser, at 68 procent af dem, som har en negativ første-årsgevinst, på bare to år øger deres disponible indkomst ved at være i arbejde så meget, at der er en kontant gevinst ved at arbejde, siger Lars Andersen.
Ifølge Finansministeriet er der godt 46.000 danskere, der får mindre end 1000 kroner ud af at arbejde frem for at gå ledig.
Omkring 133.000 danskere i den erhvervsaktive alder har under 2000 kroner mere til sig selv ved at arbejde, mens i omegnen af 246.000 borgere har under 3000 kroner ud af glæden ved at give den en skalle.
Finansministeriet anfører i beregningerne, at skattereformen fra 2012 på sigt vil reducere antallet af danskere, der taber penge på at arbejde, til 14.000 personer i 2022.
/ritzau/
