Aflyste tog: Ung mand var i det forkerte tog og trykkede på nødstop

Skrevet af Ann Katrine Warren

22/11/2012

Mest læste i dag

En 18-årig mand har formentlig røde ører, efter han i aftes var skyld i, at flere tog på strækningen mellem Esbjerg og Skjern blev aflyst.

Den unge mand steg kort før klokken 18 på toget i Gårde. Han skulle mod Ølgod, men var kommet til at stige ind i toget mod Varde. Da han opdagede fejlen, trykkede han resolut på knappen, der nødåbner dørene, og toget standsede. Det skriver P4 Esbjerg.

Toget holdt stille tæt på Gårde Station og her blev holdene i halvanden time, da det efter nødstoppet havde tekniske problemer. I det tidsrum måtte fire andre tog på strækningen aflyses.

Politiet undersøger nu, om den 18-årige har overtrådt straffeloven. Han kan formentlig også se frem til et erstatningskrav fra Arriva.