AGF-angribere sørger for comeback mod Skive

AGF gør sig forhåbninger om at rykke op i Alka Superligaen, men så skal der langt bedre resultater til end søndagens skuffende 2-2-remis hjemme mod Skive i 1. division.

Fodboldkampen begyndte skidt for AGF. Den tidligere AGF-angriber Danilo Arrieta bragte efter blot fem minutter Skive foran 1-0.

Og der var kun spillet lidt over en halv time, da det blev endnu værre for hjemmeholdet. På et selvmål af Alexander Juel Andersen kom Skive også foran med 2-0.

I anden halvleg gik det en del bedre for AGF. Den tidligere Lyngby- og FC Nordsjælland-angriber Kim Aabech reducerede til 1-2 efter en times spil, og så var der igen stor spænding om resultatet.

Den georgiske angriber Mate Vatsadze udlignede til 2-2 efter 74 minutter, og så gik AGF ellers benhårdt efter alle tre point. Men det lykkedes ikke.

AGF-angriberen Morten Nordstrand havde ellers chancen for at blive matchvinder fem minutter før tid, men den tidligere FC Nordsjælland-angriber brændte forsøget.

AGF har på tredjepladsen 35 point efter 20 kampe, mens Lyngby har 38 point på andenpladsen. Viborg topper 1. division med 43 point.

Vendsyssel FF, som søndag spillede 0-0 hjemme mod HB Køge, er nummer fire med 33 point.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip