AGF får Randers-direktør øjeblikkeligt

Cheftræner Glen Riddersholm bliver ikke det eneste nye ansigt i AGF, som torsdag formiddag indleder forberedelserne op mod forårssæsonen.

Også chefscout Peter Christiansen har første arbejdsdag i klubben torsdag og vil være til stede ved årets første træning.

Det oplyser AGF på klubbens hjemmeside.

Peter Christiansen, der er også kendt som PC, skulle først være skiftet fra jobbet som sportsdirektør hos rivalerne Randers FC 1. marts, men parterne er nu nået til enighed om, at skiftet kan ske øjeblikkeligt.

- Vi er glade for, at PC har fået mulighed for at starte hos os tidligere end forventet, og at vi dermed allerede nu får gavn af hans kompetencer, viden og netværk.

- Vores sportslige setup omkring superligatruppen er nu stort set på plads, og vi føler os godt rustet til at realisere de sportslige mål, vi har sat os, siger sportschef Jens Andersson.

Peter Christiansen bestred også jobbet som chefscout i Randers i perioden 2008 til 2013, før han blev forfremmet til sportschef og siden sportsdirektør.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip