Ajax-træner frygter langtidsskade til Boilesen

Skrevet af admin

26/11/2014

Dagens topnyheder

Ajax Amsterdams træner Frank de Boer frygter, at hans danske anfører, Nicolai Boilesen, er alvorligt skadet.

Venstrebacken måtte udgå efter mindre end 10 minutter af tirsdagens Champions League-opgør mod Paris Saint-Germain efter en hård stempling af den tidligere Ajax-spiller Gregory van der Wiel.

- Vi frygter en alvorlig skade. Måske er der noget galt med hans bageste korsbånd, siger Frank de Boer ifølge avisen De Telegraafs hjemmeside.

Den 22-årige landsholdsforsvarer har tidligere døjet med alvorlige skader i sin tid i Ajax.

Den hollandske klub tabte tirsdagens opgør i Paris med 1-3.

/ritzau/