Akuthjælp-app bliver landsdækkende

Elo Christoffersen

|

22/10/2012

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Region Syddanmark lancerede tidligere på året en app til smartphones, der blandt andet kan vise hvor lang ventetid der er på den nærmeste skadestue. Og det har vist sig, at være en succes. App’en er blevet downloaded mere end 75.000 gange, og det glæder regionsrådsformand for Region Syddanmark Carl Holst (V), at app’en nu skal bredes ud til resten af landet.

- Helt fra starten har vi vidst, at akuthjælp-app’en var en rigtig god ide. Vi håbede også, at det kun var et spørgsmål om tid, før den bredte sig til resten af landet. Derfor er det også rigtig glædeligt, at Danske Regioner nu har sat gang i arbejdet med at gøre akuthjælp-app’en landsdækkende, siger Carl Holst.

Faldende ventetider

Region Syddanmarks akuthjælp-app, der blev lanceret i starten af 2012, viser blandt andet ventetiderne på alle regionens skadestuer. Og ifølge skadestuer og skadeklinikker i regionen er netop ventetiden en vigtig brik i borgernes beslutning om hvilket behandlingssted, de vælger at køre til. Også selvom det føjer lidt ekstra til kilometertælleren.

App'en er blevet så populær i Region Syddanmark, at den nu skal udbredes til hele landet.