Al Jazeera: Tre israelske teenagere fundet døde

Skrevet af admin

30/06/2014

Dagens topnyheder

Israelske sikkerhedsstyrker har mandag i nærheden af Halhul fundet ligene af tre teenagere, som forsvandt på Vestbredden tidligere på måneden.

Det bekræftes, at der er tale om de israelske lærerstuderende, som har været eftersøgt siden 12. juni, skriver israelske medier.

Israel har anklaget den islamistiske Hamas-bevægelse, som har sit magtcentrum på Gazastriben, for at stå bag bortførelsen af de tre teenagere.

Hamas har hverken bekræftet eller benægtet at have været involveret i episoden.

Israel har sendt soldater til områder på Vestbredden for at søge efter de to 16-årige Gid-Al Shaer og den amerikansk-israelske Naftali Fraenkel samt den 19-årige Eyal Yifrah. De tre forsvandt fra en bosættelse på den besatte Vestbred.

/ritzau/Reuters