I den seneste sæson af Vild med dans endte Albert Rosin Harson og Jenna Bagge på en andenplads. Men selvom de ikke vandt dansekonkurrencen, så fik de et nyt venskab med i bagagen.
De to fortæller til Ekstra Bladet, at trods Vild med dans er et overstået kapitel, så ses de stadig på ugentligt basis. Men de er kun venner. Mange seere har spekulereret, om der mon var mere end venskab mellem den 31-årige danser og den 18-årige skuespiller, men det er der ikke.
“Vi har sagt før, at vi godt kan forstå, hvorfor folk har spurgt, fordi det måske har set ud i programmet, som om vi havde noget sammen. Når vi har danset tæt sammen, kunne det sagtens se ud, som om vi er kærester. Jeg er faktisk blevet lidt træt af det, fordi nu har jeg svaret det samme i fire måneder i træk, siger Albert Rosin Harson til Ekstra Bladet.
Tilbage i oktober måtte den unge skuespiller også svare på spørgsmålet.
“Jeg vil ikke sige, at der er flirt i luften, men der er god kemi i luften. Så ikke noget der, men vi har det sindssygt sjovt sammen, og vi er glade for hinanden, men jeg tror det er mere et bror og søster-forhold, end det er en flirt,” udtalte Albert Rosin til Realityportalen.
Hænger ud sammen
På Instagram kan man se, at parret fortsat nyder hinandens selskab. Jenna Bagge har lagt et billede på op fra nytårsaften, hvor parret står sammen, og i den seneste story Jenna og Albert på besøg hos Vild med dans-kollegaen Asta Björk Ivarsdottir, der danner par med realitystjernen Jonass Jannec Jensen.

Foto: Instagram @jennabagge