Alonso: McLaren henvendte sig for mere end et år siden

Fernando Alonso, der har snuppet Kevin Magnussens Formel 1-sæde, har længe været højt på ønskesedlen hos det britiske team.

I en pressemeddelelse fortæller spanieren, at tråden til McLaren har været varm i lang tid.

- For mere end et år siden kontaktede McLaren-Honda mig og spurgte, om jeg ville være en del af deres fornyede partnerskab. Et partnerskab, der dominerede Formel 1 i lang tid, siger eks-verdensmesteren.

Alonso fortæller også, at han er indstillet på, at resultaterne måske lader vente på sig.

De første test af den nye Honda-motor har ikke været opløftende og antyder, at der fortsat ligger et stort udviklingsarbejde og venter.

- Jeg bliver en del af dette projekt med enorm entusiasme og beslutsomhed, vel vidende at det kan tage tid, før vi opnår de resultater, som vi sigter efter. Men det er ikke noget problem for mig, siger han.

Fernando Alonso har tidligere kørt for McLaren tilbage i 2007, hvor han vandt fire grandprixer og blev nummer tre sammenlagt i VM-stillingen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip