Amerikansk sprinter omkommer i bilulykke

Skrevet af admin

29/07/2014

Dagens topnyheder

Den amerikanske sprinter Torrin Lawrence omkom mandag efter en bilulykke i den amerikanske stat Florida.

Torrin Lawrences bil kolliderede med en traktortrailer, og løberen omkom af sine skader.

Hans bil var gået i stå på motorvejen, og da han forlod bilen for at skaffe assistance, blev den ramt af traktortraileren, der slyngede bilen hen på Lawrence.

Amerikaneren var blandt andet med til at vinde guld for USA i 4x400 meter ved stafet-VM for to måneder siden.

- Torrin repræsenterede USA med stolthed og passion og havde en fantastisk fremtid foran sig, siger Max Siegel fra det amerikanske atletikforbund.

Torrin Lawrence blev 25 år.

/ritzau/TT