Anders Hansen rykker i top-10 i Irland

Den danske golfspiller Anders Hansen hænger fortsat på i topstriden i European Tour-turneringen Irish Open i den irske by Cork.

Hansen gik lørdagens første finalerunde i 68 slag, tre under par, og dermed kunne sønderjyden gå i klubhuset på en samlet 8.-plads før søndagens sidste runde.

Det er et spring fremad på fire pladser i forhold til fredag, men Hansen må dog dele 8.-pladsen med fire andre spillere.

Samlet er Anders Hansen med 205 slag otte under par, men det vil kræve en kraftanstrengelse, hvis danskeren skal kæmpe med om sejren i sidste runde.

Der er nemlig fire slag op til førende finne Mikko Ilonen, der har spillet en stabil turnering, hvor han har ligget på førstepladsen fra første dag.

Danmark har stolte traditioner i Irish Open. Søren Hansen vandt turneringen i 2002, mens Thomas Bjørn gjorde ham kunststykket efter fire år senere.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip