Engang stod Anders Lindegaard på mål i Manchester United.
Fredag fik han sin kontrakt med West Bromwich Albion revet over.
Det sker efter gensidig aftale, oplyser Premier League-klubben på dens hjemmeside.
- Klubben vil gerne sige Anders tak for hans indsats over de seneste ti måneder og ønsker ham alt godt i den fremtidige karriere, lyder det.
Den 32-årige målmand nåede således kun en enkelt kamp fra WBA, før han blev klubløs.
I sin tid i WBA blev han udlejet til Preston, hvor han fik 14 kampe.
Nu er han fri til at finde en ny klub.
/ritzau/