Andrew må kun spise kartofler i et år - har allerede tabt sig 10 kilo

Skrevet af Ane Sørensen

02/02/2016

Mest læste i dag

Australske Andrew Taylor har kastet sig ud i et usædvanligt eksperiment. Han må kun spise kartofler i 366 dage. Det skriver Buzzfeed.

Som udgangspunkt havde Andrew ingen intentioner om at tabe sig. Men efter 28 dage har han alligevel smidt 10 kilo.

Andrew har fortalt til Yahoo News, at han var afhængig af mad og hele tiden tænkte på det. Derfor besluttede han sig for, at han kun ville fokusere på én type mad.

Læs mere: Fitness-fanatiker på McDonalds-kur: Jeg er i mit livs bedste form

Joseph Proietto er professor i medicin ved Melbourne Universitet. Han mener ikke, at det er sundt at være på en kur som Andrews:

- Du har sikkert hørt udtrykket en balanceret kost. Det betyder, at du har brug for lidt af alt for at få dig en række vitaminer og mineraler, som findes i forskellige madvarer, siger Joseph Proietto.

Hver dag lægger Andrew en video ud på sin Youtube-kanal og opdaterer en side på Facebook, som han har lavet i forbindelse med sit projekt.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: