Anholdt i weekenden: Fire betjente lagde Stig Tøfting ned

Skrevet af Ann Katrine Warren

11/11/2013

Dagens topnyheder

Da Stig Tøfting og hans stedsøn Nick Tristan natten til søndag blev anholdt på Fredens Torv i Aarhus, var det en uoverensstemmelse om mændenes påklædning, som var løbet løbsk. Det skriver Ekstra Bladet.

- Der var en uenighed med dørmændene omkring vores påklædning, og jeg troede jo egentlig, at situationen var dysset ned. Det var jo ikke fordi, at nogen blev slået, men da Nick løber væk fra dørmændene, så udvikler det sig, siger Stig Tøfting til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Stig Tøfting og papsøn anholdt i Aarhus i nat

Far og søn blev afvist på cocktailbaren Zenza på grund af deres tøj, og situationen eskalerede, da stedsønnen stak af fra dørmændene, som fulgte efter ham. Den tidligere AGF'er følte sig nødsaget til at blande sig, da dørmændene ifølge Tøftings udsagn var "alt for brutale og hårdhændede."

Da politiet ankom, blev både far og søn anholdt. Ifølge vidner skulle der fire betjente til at lægge den ophidsede Tøfting ned.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Både Stig Tøfting og stedsønnen Nick Tristan overnattede bag tremmer og blev løsladt næste morgen. De kan nu begge se frem til et retsligt efterspil.