Anklage: Tidligere medlem af EU-parlamentet brugte dansk bankkonto til at bedrage skatteydere for millioner

Skrevet af Jesper Larsen

22/04/2015

Dagens topnyheder

Et tidligere britisk medlem af EU-parlamentet sidder på anklagebænken i England, hvor han er tiltalt for at have bedraget europæiske skatteydere for flere millioner af kroner. 

Blandt de mange anklagepunkter er der et, hvor den 79-årige Ashley Mote skulle have oprettet en konto i Danmark, så han uberettiget kunne trække lidt over 2.5 millioner kroner ud til sig selv. 

Ifølge anklageren lavede UKIP-medlemmet en række fakturaer til organisationer, som han påstod, skulle have arbejdet for ham i forbindelse med sit arbejde i Europa-Parlamentet. 

Læs også: Hjertelæge tiltales for fusk med forskningsmidler

Men organisationerne lavede ikke noget arbejde for Ashley Mote. I stedet stak han pengene i sin egen lomme. 

- De mange organisationer eksisterede kun på papireret, så han kunne lave sit svindelnummer og uberettiget modtage penge fra Europa-Parlamentet, siger anklageren Jonathan Davies, ifølge Hampshire Chronicle.

Ashley Mote oprettede en bankkonto i Danmark, hvortil der blev overført 2.6 millioner kroner, der angiveligt var betaling til et estisk firma med navnet Information Centrum Owned State, der skulle have hjulpet ham med arbejdet i Parlamentet.  

Kuriøst nok var firmaet angiveligt engageret i anti-EU arbejde - i tråd med Aden EU-kritiske linje Ashley Motes UKIP parti står for. 

Læs også: Advokat og revisor anholdt i stor svindelsag

De mange penge den 79-årige angiveligt bedrog skatteydere i EU for mellem 2004 og 2009, blev ifølge anklageren brugt på salærer til advokater i hjemlandet, der skulle forsvare ham mod flere sagsanlæg for socialt bedrageri. 

- De mange penge blev brugt til at betale for regninger i forbindelse med retssager, hvor Alan Mote var tiltalt for socialt bedrageri samt en række civile søgsmål, siger anklageren Jonathan Davies, ifølge Hampshire Chronicle. 

79-årige Alan Mote blev smidt ud af UKIP, da ledelsen blev bekendt med de mange anklager om socialt bedrageri, så han sad i Europa-Parlamentet som løsgænger frem til 2009. 

Han nægter sig skyldig i anklagerne. 

Følg Dagens.dk for flere lignende artikler: