Forside Nyheder Anonymous udgiver navne og adresser på Islamisk Stat rekrutter

Anonymous udgiver navne og adresser på Islamisk Stat rekrutter

Billede

Navne, telefonnumre og adresser på ekstremister bliver i disse timer lækket af hackergruppen Anonymous. 

Gruppen har ifølge nogle af dets tilhængere hacket 5.500 twitter-konti og frigivet navne på mindst fem mænd, der har til opgave at hverve nye medlemmer til ISIS.

En af mændene bor i Europa, og flere vil formodentligt blive frigivet, hvis det står til gruppen. 

Hackerne har kontaktet nogle af de mænd, de har frigivet private oplysninger på, men uden at få svar. 

– I skal vide, at vi finder jer, og vi giver ikke slip, lød advarslen således forleden, da hackergruppen erklærede åben cyberkrig mod Islamisk Stat. 

Læs også: Hackergruppen Anonymous erklærer krig mod IS

Nu er krigen begyndt, og formålet med at nedlægge Twitter-konti og frigive navne er i sidste ende at "stoppe ekstremistisk propaganda", lyder forklaringen fra gruppen selv. 

Klik for at vise eksternt indhold fra facebook,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.
Ads by MGDK