Ansatte fægtede med 'lyssværd' midt i nyhedsudsendelse

Skrevet af Lotte Sørensen

30/09/2013

Mest læste i dag

De engelske tv-seere har blandt andet set BBC-ansatte lege, at deres paraplyer var lyssværd, som de fægtede med, midt i et ellers alvorligt nyhedsindslag.

De har også set folk kramme, pille næse og gabe, og både de ansatte og seerne er trætte af situationen, skriver telegraph.co.uk. Journalister har klaget over, at de føler sig som dyr i zoologisk have på deres kontor på nyhedskanalen, hvor kameraerne ruller døgnet rundt.

Læs også: Ups: Tv-vært tegnede diller for åben skærm

Seerne er især trætte af at se folk pjatte i baggrunden, når nyhedsværten er midt i en alvorlig historie.

- Mand taler alvorligt om oversvømmelser på BBC News, voksne mennesker i baggrunden leger, at deres paraplyer er lyssværd, skrev seeren Mike Jennings for nyligt på Twitter.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

En talskvinde for BBC siger, at de nye omgivelser er til for, at folk fra alle afdelinger kan arbejde bedre sammen, og at de ansatte ved, at de skal opføre sig anstændigt.

Nogle ansatte har foreslået, at glasskærmen bag nyhedsstudiet bliver matteret, så offentligheden ikke kan se alt, der sker backstage.