Apple og IBM fletter fingre i nyt tæt samarbejde

Skrevet af admin

16/07/2014

Mest læste i dag

Teknologigiganterne Apple og IBM indleder et "skelsættende" samarbejde, som skal tilbyde erhvervskunder skræddersyet tjenester til Iphones og Ipads.

Det oplyser de to selskaber i pressemeddelelser.

Partnerskabet vækker en del opsigt, da de to IT-kæmper hidtil har været konkurrenter. Ifølge selskaberne er målet at øge Apples andel på erhvervslivets mobilmarked.

IBM vil bidrage med sin ekspertise, som virksomheden har inden for eksempelvis værktøjer, sikkerhed og cloud-tjenester.

I forbindelse med samarbejdet planlægger selskaberne at lancere over 100 branchespecifikke løsninger. IBM vil også sælge skræddersyet Ipad- og Iphone-apparater.

Det nye system bliver taget i brug i Apples styresystem iOS8, som Apple lancerede i juni.

Apple stræber mod at indhente det forspring, som apparater, der kører på Googles styresystem Android, har fået. Androidtelefonernes markedsandel ligger i år på 80,4 procent, men Iphones andel ligger på 14,8 procent.

Analytiker Jeff Kagan mener, at samarbejdet giver god mening, da Apple har stået svagt på erhvervskunde-området.

- Mobil- og teleområdet er et af de hurtigst voksende områder. Apple har ikke gjort det særlig godt på erhvervsområdet af markedet. Derfor giver aftalen med IBM rigtig meget mening, siger Jeff Kagan.

Aftalen indeholder også et privat applikations-katalog og hjælp til erhvervskunder, så de kan overføre IBM-services til mobile apparater.

Siden 70'erne har IBM og Apple været konkurrenter. Det skete bland andet, fordi en af Apples stiftere, Steve Wozniak, forlod netop IBM for at danne Apple sammen med den navnkundige - nu afdøde Steve Jobs.

I starten af 80'erne udkæmpede Wozniak og Jobs computer Apple II og IBM's PC således en brav kamp om brugernes gunst.

/ritzau/AFP