Arsenal hiver tre point hjem i overtiden i lokalopgør

Det holdt hårdt, men resultatmæssigt kom Arsenal godt fra land i Premier League-sæsonen med en 2-1-sejr over Crystal Palace hjemme på Emirates Stadium.

Først i overtiden lykkedes det for Aaron Ramsey at score det afgørende mål mod et flot kæmpende Crystal Palace-hold, der var presset i bund det meste af kampen.

Gæsterne hentede i sommerpausen den norske landsholdsanfører Brede Hangeland i Fulham, og han markerede sig allerede positivt i sin ligadebut for Palace.

Den tidligere FC København-spiller bragte sin klub foran med et hovedstød mod slutningen af første halvleg, men glæden varede kort.

Kort før pausen sendte den tidligere Barcelona-spiller Alexis Sánchez - der også spillede debutkamp for sin nye klub - bolden i panden på forsvarsspilleren Laurent Koscielny, som udlignede til 1-1.

Efter pausen pressede Arsenal voldsomt på for at bringe sig foran, og Crystal Palace forsvarede sig med næb og klør.

Til allersidst måtte gæsterne på skift behandles for krampe, og forsvaret af det ene point blev ikke nemmere af, at Jason Puncheon kort før tid blev vist ud efter at have modtaget sit andet gule kort.

Derfor var Arsenal en mand mere på banen, da en hjørnesparksclearing havnede for fødderne af Ramsey, der afgjorde kampen.

Surt for Palace, men retfærdigt nok i forhold til at Arsenal i alt havde 11 forsøg på mål mod gæsternes to.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip