EU-lande, som afviser at tage deres del af byrderne i forbindelse med flygtningekrisen, vil blive stillet over for finansielle krav om at betale 250.000 euro (op mod 1,9 million kroner) for hver flygtning.
Det skriver den britiske avis The Financial Times om Bruxelles' planer på området.
Den finansielle sanktion er et af de mest omstridte punkter i EU-Kommissionens forslag til omfattende ændringer af den såkaldte Dublinforordning. Forslagene bliver offentliggjort af EU-Kommissionen onsdag.
Udspillet udgør EU's mest omfattende forsøg på at redde et asylsystem, som brød sammen under presset fra flygtningekrisen sidste år.
Dengang strømmede over en millioner migranter og flygtninge til Europa og skabte tvivl om fremtiden for især den visumfri adgang til de 26 Schengen-lande.
Flygtningestrømmen er blevet kraftigt dæmpet, efter at Tyrkiet i marts gik med til at tage imod afviste asylansøgere fra Grækenland - mod at EU genhuser op til 72.000 syrere fra lejre i Tyrkiet.
Samtidig lovede EU at støtte Tyrkiet økonomisk og sætte fart på visumfrihed til tyrkiske rejsende i Europa.
Bøderne, som EU-Kommissionen lægger op til, kommer ikke til at omfatte Danmark som følge af de danske forbehold.
EU-Kommissionen vil på grund af den politiske uenighed mellem medlemslandene gradvist forsøge at fjerne ansvar fra de overbebyrdede frontlinje-lande som Grækenland, så et automatiske system i fremtiden fordeler flygtninge rundt i de øvrige medlemslande.
Dette forslag bliver fulgt af et andet forslag, om at lande, der ikke vil tage imod flygtninge, kan betale en bod, som med fuldt overlæg er et højt beløb.
The Financial Times skriver, at fire personer, som kender til forslagene i EU-Kommissionen, bekræfter, at beløbet er fastsat til 250.000 euro (op mod 1,9 million kroner) for hver flygtning.
- Beløbets størrelse kan ændre sig, men det er ideen at få det til at virke og fremstå som en sanktion.
En anden diplomat siger, at beløbet under alle omstændigheder vil være i størrelsesorden "hundredtusinder af euro".
/ritzau/
