Forside Nyheder Avis: Obama tager til London for at bede briter blive...

Avis: Obama tager til London for at bede briter blive i EU

Avis: Obama tager til London for at bede briter blive i EU

Lige nu læser andre

Det er ikke blot i toppen af EU-systemet i Bruxelles, at man håber på, at Storbritannien forbliver en del af EU, når medlemskabet skal til afstemning i juni.

Det gør USA’s præsident, Barack Obama, tilsyneladende også.

Ifølge den britiske avis The Independent on Sunday kommer Obama til London i april i et forsøg på at overbevise briterne om at blive i EU.

EU er på trods af flere års økonomisk træden vande fortsat verdens største handelsblok, og det vil derfor være en sten i skoen for USA, hvis EU’s næststørste nationale økonomi går solo.

Læs også

Ifølge de fleste meningsmålinger frem mod afstemningen er de godt 60 millioner briter delte, om hvorvidt de skal være med i EU.

Barack Obama skal efter planen besøge en teknologimesse i Tyskland i slutningen af april, og ifølge The Independent on Sundays kilde til historien vil Obama enten besøge London før eller efter messen.

– Det ville være ret overraskende, hvis han ikke bad briterne om at blive i EU, er kilden med kendskab til sagen citeret for at sige i avisen.

Hverken Det Hvide Hus i Washington eller premierminister David Camerons kontor har villet kommentere historien over for avisen eller Reuters.

Den britiske folkeafstemning om fortsat EU-medlemskab finder sted 23. juni.

/ritzau/Reuters

Læs også

Ads by MGDK