Forside Nyheder Badmintonlegende lider choknederlag i Kina

Badmintonlegende lider choknederlag i Kina

Badmintonlegende lider choknederlag i Kina

Lige nu læser andre

Verdensstjernen Lin Dan tabte ganske overraskende søndagens finale i badmintonturneringen China Open.

Lin Dan, som sendte Jan Ø. Jørgensen ud efter en tæt kamp i tre sæt i kvartfinalen, tabte til den 21-årige Kidambi Srikanth fra Indien.

Srikanth er nummer 16 på verdensranglisten, og er ikke et navn, der ellers har vakt opsigt i badmintonverdenen.

Inderen vandt 21-19 og 21-17 over kineseren, som vandt OL-guld i herresingle i såvel 2012 i London som i 2008 i Beijing.

Læs også

Sidst Kidambi Srikanth mødte en dansker, var da han tabte i to sæt til sjetteseedede Hans-Kristian Vittinghus i French Open.

China Open blev en stor succes for Indien eftersom OL-bronzevinderen i damesingle Saina Nehwal vandt kvindernes turnering ved at finalebesejre den japanske teenager Akane Yamaguchi med 21-12 og 22-20.

Alle danskere var ude af Super Series-turneringen inden weekendens semifinaler.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK