To badmintonpar er finaleklar i Indien

Mathias Boe og Carsten Mogensen er klar finalen ved India Open.

Danskerne var ikke for alvor presset i semifinalen ved Super Series-turneringen i New Delhi. De vandt 21-15 og 21-15 over Maneepong Jongjit og Nipitphon Puangpuapech fra Thailand, som er nummer 16 på verdensranglisten.

Danskerne er seedet til andenpladsen i turneringen.

Også Christinna Pedersen og Joachim Fischer er klar til finalen efter en stor præstation. Danskerne vandt over OL-guldvinderne Nan Zhang og Yunlei Zhong fra Kina, som ellers var seedet til førstepladsen i turneringen.

Efter nederlag i første sæt, vandt danskerne andet sæt med 21-6 og et tæt tredje sæt med 21-18

Lørdag bliver en stor dansk badmintondag i Indien. Yderligere to semifinaler har nemlig dansk deltagelse.

Foruden herredoublen, spiller Jan Ø. Jørgensen semifinale i herresingle og Christinna Pedersen spiller desuden semifinale i damedouble med Kamilla Rytter Juhl.

/ritzau/

 

Dagens Gossip