To bandefolk løsladt efter mørkelagt retsmøde

To mænd på 16 og 29 år, der tirsdag blev anholdt af politiets særlige bandeenhed Task Force Vest, er onsdag blevet sat på fri fod efter et mørkelagt grundlovsforhør ved Retten i Kolding.

Det oplyser anklager Nina Rhode, der har kæret byrettens kendelse til Vestre Landsret.

Det var Task Force Vests efterforskning i det sydøstjyske bandemiljø, som tirsdag førte til, at fire mænd fra Fredericia-området blev anholdt. Anholdelserne skete, da bandeenheden ransagede flere adresser.

To af mændene blev løsladt tirsdag, mens de to andre onsdag er blevet fremstillet i grundlovsforhør bag såkaldt dobbelt lukkede døre.

Det betyder, at offentligheden end ikke kan få at vide, hvad de to mænd er sigtet for.

Anklager Nina Rhode vil af samme grund ikke oplyse, om nogen af mændene fortsat er sigtet i sagen.

- Jeg kan kun sige, at sagen ikke er slut, da landsretten nu skal tage stilling til spørgsmålet om varetægtsfængsling, siger hun til Ritzau.

Task Force Vest er et samarbejde mellem Fyns Politi og de jyske politikredse, der har til opgave at efterforske rocker- og bandekriminalitet i Jylland og på Fyn.

Enheden efterforsker også andre former for organiseret kriminalitet som indbrud, hælerier og hjemmerøverier i det jysk-fynske område.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip