A.P. Møller-Mærsks B-aktie stiger 9,47 procent og A-aktien stiger med 8,90 procent efter nyheden om, at den danske olie- og rederigigant vil sælge sin ejerandel i Danske Bank.
Dermed er markedsværdien ifølge Ritzau Finans steget med 27,3 milliarder kroner på en enkelt dag. Den samlede markedsværdi for den danske olie- og rederigigant er dermed på 328,5 milliarder kroner.
Ved fondsbørsens lukning var B-aktiet steget til kurs 15.260 og A-aktien til kurs 14.680.
Det er en historisk stor stigning. Sidste gang A.P. Møller-Mærsk aktien fløj til himmels på en enkelt dag var den 16. august 2013, hvor B-aktien steg med 9,7 procent.
/ritzau/