Forside Nyheder Barcelona glæder sig over Paris-karantæner

Barcelona glæder sig over Paris-karantæner

Barcelona glæder sig over Paris-karantæner

Lige nu læser andre

FC Barcelona og Paris Saint-Germain har allerede mødt hinanden to gange i gruppespillet i denne sæsons Champions League med en sejr til hvert hold til følge.

Fredagens lodtrækning til kvartfinalen satte igen de to hold op mod hinanden, og i Barcelona har man noteret sig, at franskmændene til den første kamp må undvære to af holdets store profiler i form af Zlatan Ibrahimovic og Marco Verratti.

– I teorien vil det hjælpe os, fordi det er to meget vigtige spillere, som gør en forskel, siger Barcelonas vicepræsident Jordi Mestre ifølge AFP.

PSG har hjemmebane i det første opgør, hvor de skal forsøge at skabe et godt resultat inden den svære returkamp på Camp Nou, hvor Lionel Messi og co. har vist stor styrke.

Læs også

Hjemmebanefordelen i sidste kamp er normalt attraktiv, og Jordi Mestre håber da også, at det bliver det.

– At have vores fans støtte i den kamp gør det ikke nødvendigvis lettere, men det vil hjælpe os, siger han.

Første kamp bliver spillet på Parc des Princes i Paris 15. april, mens pariserne drager til Camp Nou i Barcelona seks dage senere.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK