Bekræftet: Meditation og mindfulness reducerer angst og depression

Skrevet af Videnskab.dk

08/01/2014

Mest læste i dag

En halv time om dagen med meditationsformen mindfulness reducerer symptomer på angst og depression. Det skriver det norske nyhedssite forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Det er konklusionen af en ny amerikansk gennemgang af 47 forskellige undersøgelser af mindfulness med over 3500 forsøgspersoner, som netop er blevet bragt i tidsskriftet JAMA Internal Medicine.

Forskerne fremhæver, at daglig praktisering af meditation, særligt mindfulness, giver moderate forbedringer af symptomer på både angst og depression. Noget smerte kan også reduceres.

LÆS OGSÅ: Mindfulness hjælper kræftsyge

»Mange tror, at meditation er det samme som at sidde helt stille og lave ingenting. Men det passer ikke. Meditation er en aktiv træning af sindet,« siger læge Madhav Goyal, der forsker ved John Hopkins Universitetet i USA, og som har stået bag gennemgangen, i en pressemeddelelse.

Han påpeger, at selvom mange mennesker mediterer, så er meditation ikke anset som en mainstream-behandling for noget som helst.

LÆS OGSÅ: Mindfulness meditation kan hjælpe mod stress og fobier