Belgisk militær er klar til indsats efter terroraktion

Skrevet af admin

16/01/2015

Mest læste i dag

Belgien er klar til at indsætte militæret for at højne sikkerheden efter torsdagens antiterroraktion, siger premierminister Charles Michel ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Hæren vil være klar til at forstærke vores sikkerhedsindsats, siger Charles Michel ifølge AFP.

Avisen De Standaard skriver på sin hjemmeside, at indenrigsminister Jan Jambon melder, at 150 soldater står klar til at blive sat ind.

To formodede terrorister blev dræbt under en antiterroraktion i byen Verviers torsdag aften. Derudover er 13 personer anholdt i Belgien og yderligere to i Frankrig.

Ifølge den belgiske anklagemyndighed planlagde terrorister et angreb, hvor politifolk skulle dræbes enten på åben gade eller på politistationer.

Premierministeren har tidligere fredag oplyst, at man i Belgien har højnet trusselsniveauet fra to til tre. Trusselsniveauet i Belgien måles på en skala fra et til fire.

/ritzau/AFP