Belgisk regeringsleder: En sort dag for Belgien

Belgiens premierminister, Charles Michel, siger, at Bruxelles tirsdag blev ramt af to blinde, voldelige og feje angreb mod byens lufthavn og metrosystem, hvorved mange blev dræbt og såret. Han angiver det foreløbige antal af dræbte til 21, skriver AFP.

- Det er en sort dag for Belgien. Det, som vi har frygtet, er indtruffet, siger Charles Michel.

Den belgiske chefanklager Frederic Van Leeuw, der holdt pressemøde sammen med premierministeren, siger, at to eksplosioner i lufthavnen formentligt blev forårsaget af en selvmorder.

- Der var to eksplosioner i afgangshallen. Den ene blev formentligt udløst af en selvmordsbomber, siger Van Leeuw.

Den belgiske premierminister siger, at regeringen og myndighederne følger situationen fra minut til minut, og han appellerer til alle om undgå bevægelser rundt i byen.

Bombeanslagene i Bruxelles sker fire dage efter anholdelsen af Europas mest eftersøgte mand, Salah Abdeslam, der er mistænkt for at have medvirket til massakren i Paris i november, hvor 130 mennesker blev dræbt.

Han blev anholdt i Bruxelles-bydelen Molenbeek fredag. Anholdelsen fik Charles Michel og den franske præsident, François Hollande, til omgående at forlade et EU-topmøde med Tyrkiet.

/ritzau/Reuters

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip