Bieber er på fri fod efter bilræs i påvirket tilstand

admin

|

23/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Justin Bieber er igen på fri fod, efter at han tidligere torsdag blev anholdt for ulovligt bilræs i påvirket tilstand, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Teenageidolet vinkede til sine fans, da han blev eskorteret væk fra fængslet i Miami.

Bieber befandt sig i en lejet Lamborghini, da han blev anholdt, siger politikilder.

Ifølge NBC er Justin Bieber i de seneste dage blevet set flere steder i byen.

Anholdelsen af Bieber er blot et af flere møder mellem teenageidolet og ordensmagten de seneste år. En nabo i Los Angeles beskylder Bieber for at have kastet æg på sit hjem for 14 dage siden.

Derfor har det lokale politi i Los Angeles beslaglagt stjernens telefon og en computer, der indeholder overvågningsoptagelser af stjernens hus.

Det område, Justin Bieber bor i, er kendt som hjemsted for mange kendisser, blandt andet er det her Michael Jacksons mor og hans børn bor.

Sidste sommer fandt politiet marihuana i Biebers turbus, hvor sangeren dog ikke var til stede i bussen ved fundet.

Endvidere har han angiveligt været involveret i graffitihærværk på et hotel i Australien, og han sættes også i forbindelse med noget ballade på et hotel i den argentinske hovedstad Buenos Aires.

/ritzau/Reuters