Det var ikke en almindelig brand, som brandvæsenet i går rykkede ud til på Stanghedevej uden for Viborg.
En bil stod i flammer, men ifølge brandvæsenet var der tale om en eksplosion inde i bilen og ikke en almindelig antændelse. Det skriver TV Midt-Vest.
Bilen har i et par uger været efterladt på Stanghedevej, og skaderne på den brændte bil tyder på, at noget voldsomt fyrværkeri er blevet smidt ind i bilen.