Bilist dræbt mod træ på Bornholm

Skrevet af admin

29/05/2014

Dagens topnyheder

En 31-årig mand har torsdag morgen mistet livet i en trafikulykke uden for Aakirkeby på Bornholm. Det skriver netavisen Bornholm.nu.

Ifølge Bornholms politi var der tale om en soloulykke, hvor den 31-åriges bil kørte mod et træ.

- Skaderne på bilen tyder på, at ulykken er sket som følge af meget høj fart, og at føreren er blevet dræbt på stedet, fortæller vagthavende Michael Mortensen til Bornholm.nu.

Ifølge netavisen var sammenstødet med træet så voldsomt, at bilen blev delt i to, da den ramte træet.

De pårørende til den dræbte er underrettet.

/ritzau/